Hvem Jeg Var (Hvis Nogen Skulle Spørge Dig)

Jeg håber du ved, du stenfjæser mig bogstaveligt

Sms’er bag min ryg, planter flager af skyld I mit ansigt

Og de slår rødder, rider månen fuld til morgenkvalme

Bekræfter utopien, udjævner had til borgerskabet

Husk jeg sagde, jeg håbede på, at blive født hver dag I nye sko

Du smilede og jeg sagde du lignede et kommende druk deja-vu

Husker du grinede, da jeg sagde jeg bare gerne ville leve, og ellers ikk’ rigtig noget

At jeg ikke vidste hvem jeg var, og tænkte jeg lige have svaret på mit eget spørgsmål

Måske var jeg for ivrig efter at finde fantasten I dig?

Og kysse det satans liv og snave resten I gulvet med et smil

Så hvis nogen skulle spørge dig, hvem jeg var

Var jeg ham der ku leve på en sten, det’ intet problem, så længe jeg ikk’ er alene

Så hvis nogen skulle spørge dig, hvem jeg var

Var jeg ham, der kyssede det satans liv, og snavede resten I gulvet med et smil

Så var jeg ham der ikke tog imod deres piller, når de ville sælge deres lort

Gav ikk’ en skid for sit helbred, men han elskede sin mor

Han var rig på spørgsmål – rig på drømme – 20something wasteland

Der pillede overklasseløg ned uden tårer I de grønne

Der var fri entre under gulvtæppet – skeletterne I skabet lovede fri bar

Fra skulder til hjerne – til hjerte til svar – fra smerte til smil med alt hvad det indebar

Du sagde jeg var din flugt, at det var godt vi havde hinanden

Langt væk fra strikkeklubsambassadører – dit eget slaraffenland

Men jeg husker den larmende stilhed, fra dig når jeg snakkede frihed

“Du’ skræmmende”, sagde du, var det fordi du savnede den manglende lighed

Du ved hvad du gik ind til – jeg ved det så nemt at sige

Men husk på når du siger jeg er fucked up

At det måske var dét du blev forelsket I

Så hvis nogen skulle spørge dig, hvem jeg var

Var jeg ham der ku leve på en sten, det’ intet problem, så længe jeg ikk’ er alene

Så hvis nogen skulle spørge dig, hvem jeg var

Var jeg ham, der kyssede det satans liv, og snavede resten I gulvet med et smil