Læn Dem Ud

Der stod jeg i toget og tænkte

Hvad er det her for noget rod?

Hvad skal vi med den danske ubeslusomhet?

Og nogen burde gøre noget

Læn dem

Læn dem endelig ud

Læn dem

Læn dem endelig ud

Og lige der imellem Jylland og Fyn

Og meget langt hjemmefra

Kunne jeg pludselig høre en utydelig indre

Højtalerstemme som sagde:

Læn dem

Læn dem endelig ud

Læn dem, hæng dem

Smid dem endelig ud

Og læn dem ud

Og læn dem ud

Og læn dem ud

Og læn dem ud over reglerne, systemerne, principperne

Og smid dem endelig ud

Udenfor det hele kunne jeg se mit liv

Drøne alt for hurtigt af sted

Der er en nydelig have og en pæn facade

Og en gabende kedsomhed

Læn dem

Læn dem endelig ud

Læn dem, hæng dem

Smid dem endelig ud

På vej ud af vinduet tænkte jeg

At det ligeså godt kunne være mig

Som sad der med kaffen, mens et tog strøg forbi

Og nogen råbte og skreg:

Læn dem

Læn dem endelig ud

Læn dem, hæng dem

Smid dem endelig ud

Og læn dem ud

Og læn dem ud

Og læn dem ud

Og læn dem ud over kaffebordet, søndagshyggen

Og smid dem endelig ud

Læn dem ud

Læn dem

Læn dem endelig ud

Læn dem

Hæng dem endelig ud

Læn dem

Læn dem endelig ud

Læn dem, hæng dem

Smid dem endelig ud

Læn dem ud