歌詞

Regnen falder langt herfra
Lige inden det bli'r morgen
Vugger junglens grønne tag
Tæt og stille ligger skoven
Men ligesom stilhed aldrig holder på sin magt
Vil de store træer falde
De var det mægtigste jorden havde skabt
Men også sarteste af alle
Skoven falder, hvisker nu farvel
Før vi ved det, er vi kun os selv
Skoven falder, hvisker nu farvel
Før vi ved det, er vi kun os selv
Kolde vinde højt mod nord
Og lige grå og glatte veje
Her har mange mere end nok
Men der er stadig mere at eje
Vi ånder selv den luft, som træer falder for
Og ingen ved, hvor det skal ende
Når luften dræber, og vi alle ved hvorfor
Men bare prøver på at glemme
Skoven falder, hvisker nu farvel
Før vi ved det, er vi kun os selv
Skoven falder, hvisker nu farvel
Før vi ved det, er vi kun os selv
Skoven falder, hvisker nu farvel
Før vi ved det, er vi kun os selv
Skoven falder, hvisker nu farvel
Før vi ved det, er vi kun os selv
For tænk at ligge der for foden af et træ
Og se på himlens store bue
Og vide at man er en del af den natur
Som vi vovede at true
Skoven falder, hvisker nu farvel
Før vi ved det, er vi kun os selv
Skoven falder, hvisker nu farvel
Før vi ved det, er vi kun os selv
Skoven falder, hvisker nu farvel
Før vi ved det, er vi kun os selv
Skoven falder, hvisker nu farvel
Før vi ved det, er vi kun os selv
Written by: Anne Dorte Michelsen, Michael Bruun
instagramSharePathic_arrow_out

Loading...