Spøgelser

Det er larmende knastørre tider og brandfaren lurer

Din følsomheds livrem må atter en gang spændes ind

Du kryber langs muren med åndeligt udspilet overlæs

Mens hadet marcherer med skrårem og flakkende blik

Nu er skyggerne bange, alle sindelag kaldt frem til mønstring

Dine blegrøde afsavn slår rødder og render i stok

Selvom støvet har lagt dig en kold og nødtørftig forbinding

Er der ar efter kløer overskrævs på din værkende ryg

Der er ørkesløs omgang med tanker om dagen og vejen

Der er sylespids latter bagfra, når dit bo er gjort op

Al din stræben og søgen er blottet og lagt ud til andre

På de sidste få meter er krampen omsider sat ind

Der siver en ræbende gas gennem revner og sprækker

På torvet poserer et genfærd med høj hat og stok

Når du indser, at våbnet er ladt og korrekt kalibreret

Er det inderlig håbløst og altid for sent at stå af