Ingen vej tilbage

Årene var ikk' ubesværet lette

Følelser var super svære at vække

Havde jeg båret rundt på dem meget længere ville mine skulderblade knække

Lukkede af og skjulte mig bag min hætte

Ensomheden ku facaden dække

To identiteter i mig men jeg manglede modet til at turde vær' dem begge

Ville ha' en cooler etikette

Hårde minder huskede jeg at slette

Havde en rolle hvor jeg kun samlede på replikker der var usympatisk kække

Kunne ikk at slutte fred med det

Ville væk fra reden uden at lære at lette

Havde venner men jeg var for langt væk fra mig selv til vi kunne være tætte

Mødet med en hård strækning havde længe været under opsejling

Efter mange år uden at lægge øre til problemer - kom regningen

Dybt at falde - manglede oprejsning, men nægtede at tage mod en håndstrækning

Som om at stædigheden og fornuften i mig brugte mig til tovtrækning

Byggede en mur - gemte mig bag den

Ovenpå i benægtelsen fasen

Til jeg så hvad jeg havde med i bagagen

Og jeg måtte rykke ned i kælderetagen

Fik et skub i ryggen

Så jeg rullede rundt i grøften

Først da smerten trumfede frygten

Var jeg færdig med at undertrykt den

Ingen sjollerkarle i min horisont

Kigger ikke tilbage, kigger ikke tilbage ligesom Forest Gump

Ingen vej tilbage vi går hånd i hånd

Kigger ikke ned, kigger ikke ned som et bungy jump

Det sorte får i folden

kogt i knolden af at bruge mig selv som boksebold

Men nu må jeg videre før offerrollen får kontrollen

Plejede selv at klare mine ting mit fightergen vil aldrig vind'

min kamp alene er nødt til at lukk' andre ind i mit tankespin

Vil gerne ku fortælle hvorn jeg har det

Blotte arrene uden at bortforklare det

Tage hensyn til de oversarte, når livet stadigvæk er op af bakke

Har brug for et par kopper kaffe, venner der vil gi mig lov at snakke

Med plads til at være modløs ved jeg inderst inde, at jeg nok skal klare det

Gik efter en lykkelig slutning

Men jeg fik en syngende lussing

Måtte finde jordforbindelsen for at klare de gyngede udsving

Livet har aldrig været smukkere før

Jeg turde mærk' efter hvor ondt det gør

Sku' hele vejen ned til bunden og røre

For at finde den nøgle der åbner døre

Nu jeg fremme i skoene, uvisheden er ikke så faretruende

Når jeg kan følges med andre ligesindede, der vandrer den samme rute

Jagter ikke et sejrspodie, har allerede vundet barn og kone

Og 3 værelser så der ikke plads til at have angsten boende

Ingen sjollerkarle i min horisont

Kigger ikke tilbage, kigger ikke tilbage ligesom Forest Gump

Ingen vej tilbage vi går hånd i hånd

Kigger ikke ned, kigger ikke ned som et bungy jump