Længere Ud

Jeg var opslugt nu som aldrig før

jeg husker din stirren

på vores halve etage

hvor jeg måtte vokse langs panelet

hver gang du

og i din sitren du

rystede ud ad øjnene

hvor jeg

for helvede holdte af dig

holdte dig nær

hvor de blot ville have mig til at sjatspytte deres ilddåb til værk men jeg sagde jeg lover dig det her bliver vores fanfare

Du vidste at det eneste jeg er var

du havde set de små pokaler

set mit inventar

set mig støve dem af når scenen

var klar i et

par gabende lokaler

lukket dem ind

mig sunket blind inden

jeg forstod de

havde trukket mig igennem

endnu en druknet scene fra deres

fordrukne sind

og nu råber jeg ikke længere

Ingen luft herinde inden længe

så lov mig det her det bliver vores fanfare

Er der længere ud

Er der længere ind

Er der længere

længere væk end hjem

spørger vi nu hinanden igen

Så skulle vi mødes igen

i et par tågede dage bag rattet

i en af jeres såkaldte faser

I forstod hovmod

lod det regne fra sidebenet

jeg dryppede stumper i passager

de får et par revner og et taktslag

Så må de sgu selv!

det sagde du

de får et par revner og et taktslag

Så må de sgu selv

det sagde du

og du lovede mig

Det her det bliver vores fanfare

så her

kan jeg skjule mit smil

lykkeligt

vil jeg skjule det

indtil det banker på ruden og jeg ved de vil

til men selvom

de taktfaste tramp fra hjørnet

rykker sig som det passer ind

og bærer en nat så sigende jeg kan den i blinde

så glemmer de

åbenbart

jeg havde lovet dig det her det bliver vores fanfare

Er der længere ud

Er der længere ind

Er der længere

længere væk end hjem

spørger vi nu hinanden igen