Vemundvik

Æ huske vi reist ut te går'n, Ei klippe blandt åker og land. Der vinter vart sommer om vår'n, Vi bada i iskaldt vann. Mormor fertæld mæ om livet, Om kor slitsomt og hardt all ting va. Og der b'ynt æ plutselig å skriv ned En sang på en ustemt gitar. Ååh, Vemundvik, Vemundvik, Du står så uendelig nær. Ååh, Vemundvik, Vemundvik, Den finaste tid hadd æ dær. Kværdan har sine plikta, Stille urim'lige krav. Vi drukne i støy og konflikta, Det e ingen som tør å hopp av. Ååh, Vemundvik, Vemundvik, Du står så uendelig nær. Ååh, Vemundvik, Vemundvik, Den finaste tid. I blandt kan æ længt mot lyden Fra en barndom så magisk og rik. Fer mang vælge New York og syden, Men æ går fer Vemundvik. Ååh, Vemundvik, Vemundvik, Du står så uendelig nær. Ååh, Vemundvik, Vemundvik, Den finaste tid. Ååh, Vemundvik, Vemundvik, Du står så uendelig nær. Ååh, Vemundvik, Vemundvik, Den finaste tid hadd æ dær.