Åh de alle sammen ligner hinanden.

Jeg kan fandeme ikke kende forskel på dem.

Men Klumb og Dadlen, hvem lyder som dem?

Original på en anderledes mærkelig måde,

der slet ikke er på mode.

Men et sted ude på landet på værelse,

der sidder én, der har forstået

at det pumper i blodet,

når man nikker med hovedet

til noget underligt noget.

Jeg har altid gået rundt og følt mig sådan lidt anderledes.

Ikke som de andre. Prøver bare at være mig selv.

Det er derfor, det jeg altid gør, det er anderledes.

Ikke som de andre. Jeg skal nok selv vælge.

Jeg kommer anderledes ind. Ser anderledes ud.

Folk kigger på mig, som om jeg har suget

noget anderledes ind. Puster anderledes ud.

Røgringe op til Gud. For man er ikke normal.

Sender på en helt anden slags kanal.

Bruger en valuta, ingen kan betale.

Rocker fremmed og lokal dansehal.

Ikke normal. Jeg siger, jeg er ikke standardiseret.

Ikke så velfriseret.

Os, helt udenfor systemet, ekstraheret,

originaliseret, digiriddimificeret.

Det er derfor vores hverdag er weekendificeret.

Ja, der er masser af kasser at sætte mig i.

De er utætte. Du ser, jeg undviger.

Stresser ikke over, at jeg passer ikke ovre i nogen af de kategorier.

Undgår lige. Så jeg indgår ikke i nogle forliger.

Fortæller dem, vi næppe vil blive medlem af de partier.

Vi er ikke normale, og jeg nægter at rette ind.

Ikke normal mand! Ikke normal kvinde.

Gider ikke at vinde i et spil, jeg ikke er til.

Oh lord, jeg er ligeså speciel som dig selv, ja.

For de vil kalde, men jeg vil gå.

Aldrig har jeg prøvet på at passe ind hos dem.

For de er de mange, og vi er de få.

Passer ikke i standarden, for vi er ikke normale.

Sender på en helt anden slags kanal.

Bruger en valuta, ingen kan betale.

Rocker fremmed og lokal dansehal.

Ikke normal. Jeg siger, jeg er ikke standardiseret.

Ikke så velfriseret.

Os helt udenfor systemet, ekstraheret,

originaliseret, digiriddimificeret.

Det er derfor, vores hverdag er weekendificeret.

Og jeg gider bare ikke gå rundt og være normal

på den der måde, som alle andre der.

Jeg vil bare være mig selv, du ved ik.

Sådan helt min egen ik. Helt min egen.

De alle sammen har de

samme emner, samme beats, samme plan,

samme slags uniform.

Ingen tør at stå alene. Alt er gang gang gang.

Det er så i går. Hvem vil være i morgen?

Den her går ud til dem, der er radikaliseret til en side.

Dem, der selv har valgt det. Og dem der bare er blevet

overdrevet usædvanligt ekstraordinære,

mystisk mærkelige, specielle og sære. Yeah.

Jer, der er stolte af det. Og jer, der skammer jer.

Alle, der synes det klemmer med de rammer her.

Alle, der synes det rammer, når de stemmer for,

at gøre det hele nemmere for dem, der ikke er udenfor.

De vil kalde, men jeg vil gå­.

Altid har jeg strittet imod, at passe ind hos dem.

For de er de mange, og vi er de få.

Passer ikke i standarden, fordi jeg er ikke normal.

Sender på en helt anden slags kanal.

Bruger en valuta, ingen kan betale.

Rocker fremmed og lokal dansehal.

Ikke normal. Jeg siger, jeg er ikke standardiseret.

Ikke så velfriseret.

Vi er helt udenfor systemet, ekstraheret,

originaliseret, digiriddimificeret.

Så vores hverdag er weekendificeret

og hyggelificeret, ofte euforiseret,

helt stegt, helt sauteret, helt sovsificeret,

sjældent mere nomineret, sensationaliseret,

usuppleret lissom Staden, stadig unormaliseret,

stadig gadenifiseret. Sjollere de bliver chokeret.

Overjamaicaniseret riddim bliver likvideret,

lyddreng mystificeret.

Og Raske Planter bliver leveret.

Altid hjemmeproduceret.

Altid ordentligt eksekveret.

(dread)