Braablick Blev Hun Vaer

Langveysfra blifver hun iagttagen

Øine, mange Graablick

Medens Maanen tavst glider

"Eg merkje kalde Øyne

Kva er eg vár - maa være snar

Før Trolldomskraft med Makt meg tar"

Øine holder hende endnu

Seer fra nysgierrig Fjærnhed

Norsk Nat iiser

Naar Lyd lig hylende Varg sætter

Torden ruller

(Angsten blusser)

Verden er Sneen

- stille

Alleene hun aander

Hierteslag banker

Blodet iisner i Aarene

"Sorrigens Kilde hviler

Paa de torneklædte Træer

Hun er saa vacker een Dyd

Hendes Drøm Solspell indvier"

Paa disse hvide Kinder

Paa denne smiilforladte Mund

Taarerne i Elver strømmer

Naar Verden er i Blund