Hyren

Jeg blev hyret på havnen i Hanstholm forleden, Af Hanse, Børge og Knud, Jeg stod stoldt i stævnen med gummistøvlerne på, Da vi stævnede havnen ud, Men jeg opdagede hurtigt at skuden var gammel, omtrent et par hundrede år, Men hun pløjede sig trodsigt gennem bølgerne blå, selvom stormen var stærk og hård, Jeg blev skrækslagen ved at se vores motor, den var lille og ej til at se, Men Børge han sagde at den var solid, for den kom fra en ny 2cv. Men skipperen var snu og vi lever endnu, skønt vi trodsede Nordsøens blæst, Og Hanse og Børge var dygtige mænd, De var sømænd når sømænd er bedst, Kabyssen var stedet hvor der skulle straffes, og tovmesteren var Knud, Han lavede suppen og kogte den op på en gammel og slidt karreklud, Men skipperen var snu og vi lever endnu, skønt vi trodsede Nordsøens blæst, Og Hanse og Børge var dygtige mænd, De var sømænd når sømænd er bedst, Når skibet var lastet, og vi stod mod havnen, så sled vi i pumpen fordi, Vor skude var ..., og bunden var tæt som en si, Men skipperen var snu og vi lever endnu, skønt vi trodsede Nordsøens blæst, Og Hanse og Børge var dygtige mænd, De var sømænd når sømænd er bedst, Ja livet bliver ved, og hver eneste dag står vi ud mod en ny position, Det er ofte lidt slidsomt, men jeg bliver ved til jeg går i land med pension, Men skipperen var snu og vi lever endnu, skønt vi trodsede Nordsøens blæst, Og Hanse og Børge var dygtige mænd, De var sømænd når sømænd er bedst, End.