Ved Gåsetårnets fod

Ved Gåsetårnets fod sad Marianne og Per Svend

og så rundt på den gamle borgruin.

De havde netop taget hul på sommerferien

og fejred' dagen med en flaske vin.

Det var et dejligt solskinsvejr, og jorden var så varm,

og vinden bragte lykke til de to.

Guldgåsen smiled' til dem, som de sad der arm i arm

og mærkede de gamle tider gro.

Det var som om, Kong Valdemar den gamle kom forbi,

Han ville være Gåsetårnets far.

Han trådte frem og krævede et kæmpe byggeri,

oe tyske hansestæder sku' ha' svar.

Han pegede mod syd og råbte: Ier nogle gæs!

I skræpper op og kalder mig for svag.

Men jeg har kraft og vilje samt et gammelt råd mod stress:

I morgen vil vi atter ha' en dag.

Nu sidder Marianne og Per Svend og taler om,

Dengang da byen voksed' hus på hus.

Da fik man sten fra borgen, der som flasken blev lidt tom,

men stadigvæk kan gi' en stille rus.