I Fornuftens Land

I 1963 blev han gift og fik et hus Nu ligger han allerede her, under gravsten og buksbom og grus Han var sådan en nydelig ordentlig mand Hans kone var en statelig kone De holdte deres hus i så pæn en stand Og de skyldte ikke en krone til nogen Men i fornuftens land er himlen grå og træerne små Fuglene siger ingenting De kaldte hinanden for mor og far, de skændtes sådan set ikke Alle sagde de var sådan et nydeligt par De supplerede hinanden så fint Han stod op hver morgen kvart over syv, kort efter fungerede hans mave Han var så præcis med alt i hans liv, og nu ligger han her i hans grav Og i fornuftens land er himlen grå, træerne små Og fuglene siger ingenting Som dreng vidste han hvad han ville være Han ville styre en vældig stor kran Han endte som halvskaldet funktionær ved Almindelig Brand Han stemte på CD hver gang der var valg, for han havde jo hus og bil Og med al den skat han skulle betale Var han nødt til at tænke på sig selv For i fornuftens land er himlen grå, træerne små Og fuglene siger ingenting Når han kom hjem fra dagens dont, så satte han sig med en kop the Så dækkede avisen hans horisont, mens konen stod i gangen og græd I weekenden lod han sig bare trække Rundt om huset af hans græsslåmaskine Og kom der et kvindemenneske topløs og fræk Han ville ikke have fortrukket en mine For i fornuftens land er himlen grå, træerne små Og fuglene siger ingenting Så til sidst stak konen ham ned med en kniv Men hun blev frikendt for mord For så vidt man kunne se Havde han ikke været i live i de sidste 15-16 år Ja, han passede hans job ved Almindelig Brand Men hjernen fungerede ikke mere Der var kun nogle få reflekser igen På en måde var det her også bedre For i fornuftens land er himlen grå, træerne små Og fuglene siger ingenting