Mandsling (3020 Steppa Remix Pt. 1)

De går, som om deres hud er helt hård

Som om de ikk' ka' få ridser og sår

Ikk' stå hvor dem mand skal frem

Så jeg' på scenen og fortælle dem igen

De går, som om deres hud er helt hård

Som om de ikk' ka' få ridser og sår

Ikk' stå hvor dem mand skal frem

Så jeg' på scenen og fortælle dem

Eyo, du' helt snittet op mand

Hvem gi'r en fuck om, hvorvidt du selv kan stop', mand

For meget sprut, for meget coke op i den snot, mand

For lidt hjerne og alt for meget krop, mand

Jeg siger, "hold op, mand", du siger, "kom an, mand"

Skinken den er helt spændt ud af noget vand, mand

Smerteapparatet er sat halvt ud af stand, mand

Du står og bygger slottet op midt i noget sand, mand

Så jeg holder afstand, yo, klag til din bagmand

Trisma og tics folder fjæset deformt

Kæberne de spænder, tærer tænder enormt

Øjeæblerne de truer med at trille ud

Stereoidenarkomaner forurener deres hud

Din hund, mand, jeg sir til dig helt fladt:

Machomand, pøllefjæs, fortjener bli' forladt

Nok narko forpester min by hver eneste nat

Indeni den bride gemmer sig et lille skvat, og han vil ud

Ud igennem tatoveret aknebefængt hud

Ud og stå ved det, når han trænger til at tude

Ud og få en masse krammere

Ud og ligge og flæbe over, man stammer

M-m-m-m-m-mandsling, altid skal du true med at slås

Men du får ingen at bokse med her hos os

De går, som om deres hud er helt hård

Som om de ikk' ka' få ridser og sår

Ikk' stå hvor dem mand skal frem

Så jeg' på scenen og fortælle dem igen

De går, som om deres hud er helt hård

Som om de ikk' ka' få ridser og sår

Ikk' stå hvor dem mand skal frem

Så jeg' på scenen og fortælle dem

Jeg si'r, "det er så let at sparke til dem, der ligger ned"

Det er let at stå og prædike selvretfærdig virkelighed

Men det' ikk' alle, der har medvind hjemmefra

Og det er klart, hvis man er sart, at man polstrer sig

Men det er let at pege på folk, der sejer sig

Og kompenserer for, de ikk' har haft det let som mig

Og der findes dem, der ikke fik lov at vent'

Og være drenge, men sku' skynd' sig og bli' rigtige mænd

Og den går ud til dem, der har det rigtig mandet

Kort lunte, kæmpe ego, mand, du er forbandet

Men jeg føler med dig, hvis det gør det letter'

For dig, kan jeg si', jeg fatter godt, du ta'r de hætter

For jeg ved godt, det ikk' er nemt

Nogen må ha' gjort noget, de ikk' ku' være bekendt

Så hver dag skal du ha' hævn

Hvis nogen skubber eller kommer til at nævne et levn

Om at man tit ikke har det spor rart

Hvis man går rundt og altid er parat

Hvis nogen spiller smart, så hver dag lægger du låg

På de ting, der er så lette at sæt' i kog

De går, som om deres hud er helt hård

Som om de ikk' ka' få ridser og sår

Ikk' stå hvor dem mand skal frem

Så jeg' på scenen og fortælle dem igen

De går, som om deres hud er helt hård

Som om de ikk' ka' få ridser og sår

Ikk' stå hvor dem mand skal frem

Så jeg' på scenen og fortælle dem (tæl dem, tæl dem, tæl dem)