Udrunde Er De Gamle Dage

Udrundne er de gamle dage

som floder i det store hav

og hvor sig hviler nu den svage

dér fandt den stærke og sin grav

men lovet være Himlens Gud!

de ædles æt dør aldrig ud

 

Mens graven kastes, vuggen gynger

og liv udsletter dødens spor

så immer sig igen forynger

hver ædel slægt i syd og nord

og mindet, som Guds miskundhed

forplanter sig i tusind led

 

Så lad derpå da syn os fæste

hvad ædle kaldte livets lyst!

Ja, lad os kappes med de bedste

og vove kækt med død en dyst!

at byde den og graven trods

kan med Guds hjælp og lykkes os

Men så klappet du i?!

så jeg skrev vores fælles historie i din

og min biografi

Du spilder din tid, vil du sige

ingen værdi i poesi

Vi har svært v følelser men jeg fandt et sprog i musikken

Fuldt hus, jeg var alene

Billetter til side, tomme seats,

Jeg skrev sange, du var på is

Jeg havde digte, du havde avis

mææænd af ord, bare i hver sin ende af bordet

begge forelsket & fan af ord

prøvede mit bedste men døren til uni ville ikke åbne sig

Forhåbninger - forplanter sig i tusind led