Støvregn

Lyset fra en stjerne har været undervejs lige siden jeg blev født som en skæbne du endnu ikke har mødt

jeg ringer min gamle verden op men får ikke fat i nogen

bare en susen i min telefon

Er det her min hånd? Er det her min fod?

er det her min historie eller noget mine forældre efterlod

Lyset har været undervejs lige siden jeg blev født

en skæbne jeg endnu ikke har mødt

Det suser i min gade - suser over byens tage det blæser med erindring - sender mig tilbage alt det der er borte og ikke findes mer

den indre film som ingen andre ser

Jeg bor i mit navn, jeg er i lommen på min egen fortælling et hestehul der sender mig til tælling

Lyset har været undervejs lige siden jeg blev født

en skæbne jeg endnu ikke har mødt

Støvregn over mine ord

ufærdige sætninger ligger på mit bord

vinden blæser men hvor går den hen

ud i det ukendte hvor jeg finder mig selv igen

Det bundløse hav med alt hvad der er glemt

den lukkede bog hvor fremtiden er gemt

Lyset har været undervejs lige siden jeg blev født en skæbne jeg endnu ikke har mødt

Bølgeslaget på barndommens kyst

solsortens sang lige inden det bliver lyst

børn der leger på en villavej

sommertorden der langsomt fjerner sig

En gade - en cykeltur - en sommer med dig

morgenens lys er så gennemtrængende at jeg bli'r hængende Lyset har været undervejs lige siden jeg blev født

en skæbne jeg endnu ikke har mødt