Når skyggerne bliver lange

Når skyggerne bliver lange

Du går rundt i byen, du engang kaldte din

Der er ikke meget du kender mer

Du får glimt af huse, der for længst er revet ned

Og af gader, som det kun er dig, der ser

Du ser kroge, du ser smøger, hvor du færdedes engang

Brune steder, der stank af sprut og røg

De er gemt bag af facader pakket ind i stål og glas

Men hvem ved måske de stadig findes der?

Når skyggerne bliver lange og solen, den går ned

Så tænker du på venner og falmet kærlighed

Når skyggerne bliver lange og solen den går ned

Så tænker du på livet og lidt på evighed

Det var her du famlede i forsøget på at få

bare en smule tillid til dig selv

Og du bar din stolte brandert ku´ gå næsten ligeud

Og var egentlig godt tilfreds alligevel

Det var her du kyssede conny dengang aftenen var forbi

Hun var dejlig og osse sårn lidt rå

Og du så i hendes øjne hun lagde hovedet lidt på skrå

Hun var dejlig blød og havde bøjle på

Når skyggerne bliver lange og solen, den går ned

Så tænker du på venner og falmet kærlighed

Når skyggerne bliver lange og solen den går ned

Så tænker du på livet og lidt på evighed

Det var her vi kæmpede for at finde vores plads

Hvad vi var og hvad vi kunne bli´

Og med ungdommens iver gav vi bare Puchen gas

 nok lidt mere, end hvad de gamle kunne li

Og med fedtet hår i hjelmen drog vi ud på eventyr

Alt sku prøves af og gerne mere til

Det var livet ude på kanten når vi skulle sige det selv

Men så vågnede vi og talte til ti

Når skyggerne bliver lange og solen, den går ned

Så tænker du på venner og falmet kærlighed

Når skyggerne bliver lange og solen den går ned

Så tænker du på livet og lidt på evighed