Forbandelsen

I live jeg bli'r, ved fjendens død Svanser i regnen, af sejrens mjød Forbandelsen I på mig bragte, en sky af had, Med regn og lyn, - min sjæl blev ræd. I tændte en ild, ej regn kan tæmme, Sørger jeg vil, for ej i skal glemme, At flammen gror, for hver thors lyn. I mærke den leve, for al jeres synd. Til sidst i brænder, - i kaldes til Hell. På asken jeg pisser, umådeligt vel. Når glemt i blir, - kun værd som pis, Jeg kunst vil skabe, til ære en gris. En hyldest til jer, kun grisen får gavn Og aldrig igen, skal sige jeres navn. I live jeg bli'r, ved fjendens død Svanser i regnen, af sejrens mjød I live jeg bli'r, ved fjendens død Svanser i regnen, af sejrens mjød Forbandelsen I live jeg bli'r, ved fjendens død Svanser i regnen, af sejrens mjød I på mig bragte, en sky af had, Med regn og lyn, - min sjæl blev ræd. I tændte en ild, ej regn kan tæmme, Sørger jeg vil, for ej i skal glemme, At flammen gror, for hver thors lyn. I mærke den leve, for al jeres synd. Til sidst i brænder, - i kaldes til Hell. På asken jeg pisser, umådeligt vel. Når glemt i blir, - kun værd som pis, Jeg kunst vil skabe, til ære en gris. En hyldest til jer, kun grisen får gavn Og aldrig igen, skal sige jeres navn. I live jeg bli'r, ved fjendens død Svanser i regnen, af sejrens mjød I live jeg bli'r, ved fjendens død Svanser i regnen, af sejrens mjød