Trældom

Jeg ser et glimt fra en tid hvor tiden var glemt Når jeg falder igennem, kommer det frem Så sygner jeg væk til det sted hvor ormen bider sin hale Det' der hvor vi skal nå hen før det er for sent Du skriger mod himlen Uden rigtigt at vide hvorfor Du kæler for døden så du kan mærke dig selv Jeg sætter dig fri hver gang slangen dukker frem For det eneste den kan se er din medfødte trældom Så binder jeg knuder på min hjerne, tvinger fornuften ud fra min kerne Indtil stormen er drevet forbi Du skriger mod himlen Uden rigtigt at vide hvorfor Du kæler for døden så du kan mærke dig selv Når tiden er inde Vil du vide hvorhen jeg forsvandt Det har været gemt i din sjæl fra den dag du oprandt Der bor lyset som vi tager tilbage Der er stille nu Himlen lukker sig Døden fødes i gamle sår Vi træder ud Ud af trældom Vi træder ud Ud i det ukendte, nej! Ud i det ukendte, nej!