Venner For Altid

Jeg husker jeg løb fra de store i gården Jeg husker jeg snublede og faldt Skikkelser skærmede for solen fra oven Jeg troede mine dage var talte Jeg husker du stillede op Du sagde, "Pas nu jer selv - la' ham være" Du sagde, "Nu har han fået nok I' fire mod én - det' ikk' fair" Det stod klart at vi sku' være Venner for altid Vi svor om broderskab og ære Om venner for altid Ååh, venner for altid, ååh Fra drengene der leger til dumme drengestreger Der blev vilder' som årene gik Det gik som det plejer; med røg og med bajere Men for dig kom en dag, det slog klik Jeg sagde, "Hey, slap nu af Pas nu på dig selv, tag det roligt" Men du ville ikk' se tilbage At vi holdt' sammen var egentlig utroligt Men det stod klart at vi sku' være Venner for altid Vi svor om broderskab og ære Om venner for altid Ååh, venner for altid, ååh Vi forstod nok aldrig helt hva' du løb fra Kun at du havde brug for at bedøve dig Fuld fart ud i natten den forkerte vej Vi troede vi havde mistet dig Du ville altid helt ud til kanten Vi troede du tog springet, da du fandt den Fuld fart ud i natten den forkerte vej Tænk, vi troede vi havde mistet dig Åhhh Åhhh Vi mødes måske et par gange om året For alting det går jo så stærkt Historier fortælles, dem har vi tilfælles Men vi har et liv hver især Men efter en time eller to Når vinen og minderne flyder Så' vi tilbage i gården på skolen Og ligemeget hvor tåbeligt det lyder Så vil vi altid være Venner for altid Vi sværger broderskab og ære Vi' venner for altid Ååh, venner for altid, ååh