Pteranodon

Jeg glider mod himlens majestætiske ord

Der elskes af glæden bag udtryk og sprog

Al tale er skrig og af billedkunstdrømmen

Riv sejlet i stykker og bryd med breden

Riv sejlet i stykker og bryd med breden

Riv sejlet i stykker

For jeg glemmer mig selv vilkårligt og roligt

Og segner i søvnens turkis oceaner

Et tempelpalads af krystalseranader

Et stof der giver mig absolution

Når jeg glider afsted på en pteranodon

Når jeg glider afsted

Magnetfelter springer i titusend stykker

Og blegner til fordel for gravkammerskrift

Om toner fra skælvet, da verden den fødtes

I sindssygens skygge og blødende drift

Mens blodet slår puls i tankernes vandren

For synet er helligt og flydende trang

Til vokaler i farverig demonstration

Når jeg glider afsted på en pteranodon, yeah

Når jeg glider afsted på en pteranodon

Når jeg glider afsted

Ja, jeg glider

Og jeg flyver

Ja, jeg svæver

Og jeg flyder

Ja, jeg glider

Og jeg flyver

Ja, jeg svæver

Og jeg flyder