Klippens Lyse Hal

Da stemmerne kaldte dit navn fra klippens lyse hal En fakkel i havets dyb, som bringer dig hjem I oplyste gange, kom hid Berig dette folk af længsel, berig dem med din sjæl I afsavn af lyset skal I leve for jer selv I ensomhed! Fra Syvmaster-stammen blandt urskov og krat Skyder den ottende stamme, et kim til evigt liv Dybt under højens muld Kvinde i rodens net For evigt kaldet til hvile I klippens lyse hal Dybt under højens muld Kvinde i rodens net For evigt kaldet til hvile I klippens lyse hal Fra skovens tinder til Opalsøens dyb Kan øen høre din røst på ny Fra skovens tinder til Opalsøens dyb Kan øen høre din røst på ny Dø om du må, spred vingerne, dø om du må Kald på din gud, kald på din gud og din tro Forsvind i en rus, fold hænderne, dø i en rus Kald på din gud, kald på din gud og Gå ind i en Krig for troskab, for menneskeskabte profeter og ære Tro på liv, der determinerer en cyklus af vælde Krigen er tabt, erkendelse, krigen er tabt Mørket vil værge, mørket vil værge din sjæl til ensom Krig for sorgløshed med storslået sjælelig opstand og kaos Kæmp for tomhed, da tomhed vil føre til evig fred Kast bort dine skygger, der danser ved flammernes røde blomst Fortrængt er stenen ved dit bryst, svøbt i stilhedens favn Kast bort dine skygger, der danser ved flammernes røde blomst Fortrængt er stenen ved dit bryst, svøbt i stilhedens favn Ved bølgernes angreb på klippernes volde Af havets salt Fra Rans kærlighed og havets skød Fødtes et barn fra skummet, knogler af havets salt Tangen blev dets hårpragt, med øjne af rav Hans vilje var de spændte, sorte sejl I Midgårds favn Taget i Midgårds favn, et klæde så inderligt koldt Af fosterslægt Hans moders mærke var brændt i hans sjæl En buk for alle vor synder. Udstødt, bespottet af forsterslægt Forsmået er hans gave, skoven blev hans hjem En buk for alle vor synder Udstødt, bespottet af fosterslægt Jeg påkalder herrens heste. Sorte som livet selv Rider mod stormen ud, men forblændes af dit lys Alting er oplyst af skæret fra stammens nye skud Mosen vil tænde sin flamme som en nidkær, hellig vagt!