Benken (feat. Line Sofie Aleksandersen, TrondheimSolistene, Gunnar Pedersen)

Vi møttes ved en benk i parken Ei lita dame så vennlig og fin Han som satt der ved di side Va' mannen din Han kikka på dæ, smila og sa "Kæm e du?" Du svara så stille, "Du e kjæresten min du" Første gangen da dæm møttes va'n så blankpussa og fin Han hadd' lånt nydressen te broren sin Ho dansa så lett på foten I drømme hviska ho hans navn No e det stille her i hennes skyggeland Daga og liv i slit og lykke Med posten kom lange gode brev Fra en plattform der langt ute på havet Og så fint han skrev Te dæ og ungan de vakraste ord Ja, nesten som en sang No e det stille her i hennes skyggeland Første gangen da dæm møttes va'n så blankpussa og fin Han hadd' lånt nydressen te broren sin Ho dansa så lett på foten I drømme hviska ho hans navn No e det stille her i hennes skyggeland Første gangen da dæm møttes va'n så blankpussa og fin Han hadd' lånt nydressen te broren sin Ho dansa så lett på foten I drømme hviska ho hans navn No e det bare vemod og savn