Aften

Nu er solen trillet ned af horisonten

Ned bag hækken og det store æbletræ

Nu hvor disen ruller tungt over plænen

Falder jeg i staver her i læ

Mens en solsort synger smukt for sine unger

Kør' en plæneklipper hen og lader op

Jeg må også hel're ta' en aftenrunde

Si' go' nat til alle celler i min krop

Jeg er langsomt blevet træt af telefoner

Og af skærme, der vil følge mine spor

Jeg vil la' dem kime løs og stå og flimre

Og forlade mig på gamle slidte ord

En sirene hyler rundt i aftentågen

Mod et sted, hvor én er kommet noget til

Nu er nogen's verden pluds'lig faldet sammen

Mens min egen ligner mer' og mer' sig selv

Det er tungt, når nogen går og mister pusten

Mister nogen eller slet og ret sig selv

Mine hænder mangler ting, som de kan gøre

Mine slidte ord vil aldrig helt slå til

Så her sidder jeg forsagt i aftenmørket

Og fornemmer dyr og planter gå til ro

Jeg ku' ha' lyst at kende mer' til deres vaner

De ku' hjælpe min fortrøstning med at gro