Du kom med alt det der var dig

Du kom med alt det der var dig

Og sprængte hver en spærret vej

Og hvilket forår blev det

Det år da alt blev alt blev stærkt og klart

Og vild og fyldt med tøbrudsfart

Og alt ting råbte "lev det"

Og blomster åbned' sig og så

At nu blev himlen stor og blå

Og stunden født til glæde

Din næve var så varm og god

Og du blev smuk og fuld af mod

Så smuk jeg måtte græde

Hvor herre selv bød ind til fest

Og kyssed' hver benovet gæst

I kærlighedens sale

Med øjne undrende og blå

Vi bare så og så og så

Og slugte livets tale

At livet det er livet værd

På trods af tvivl og stort besvær

På trods af det smerter

Og kærligheden er og bli'r

Og hvad end hele verden siger

Så har den vore hjerter

Så har den vore hjerter