To ensomme fuglefløj hver sin vej

De var begge på træk

Hun søgte føde, han søgte væk

To ensomme fugle på træk

De mødtes tilfældigt, en sensommer nat

Hvor stormene rasede og stræd

De fløj over havet på hvide vinger

Varmede hinanden derved

Når stomerne raser kan hjerter gi' ly

Fugle der trækker på stand, kan blot se et glimt af det ukendte land og må skilles før dagen kan gry

Se ikke tilbage, nej flyv nu din vej

For intet må spire og gro

At øjnene blindes af tåre måske, ja

Det ved jo kun i to

Skønt din ryg er en fæstning og din flugt er et sejl

Er du ikke den samme som før

For dit hjerte er nøgent i tårernes spejl

Værner den vidtåbne dør

To ensomme fugle, fløj hver sin vej

De var begge på træk

Hun søgte føde, han søgte væk

To ensomme fugle på træk

Se ikke tilbage, nej flyv nu din vej

For intet må spire og gro

At øjnene blindes af tåre måske, ja

Det ved jo kun i to

Se ikke tilbage

To ensomme fugle på træk