Det Sidste Af Dig

to som der larmer

jeg burde løbe min vej nu

vores hjem står i flammer

jeg har spæret min vej ud

gad vist om du, brænder ud, ja

minder på vægen

blev til aske i rammen

jeg vil glemme dit ansigt

for jeg fryser i varmen

gad vist om du, brænder ud

glemmer du

venter jeg

og ved enden af alting brænder jeg nok endnu

glemmer du

venter jeg

og ved enden af alting brænder jeg nok endnu

jorden den damper

jeg er vågnet på bunden

med hjertet i kramper

og dit navn på tungen

hvorfor er du, her endnu

genfødt i verden

under dynger af aske

hvor er smerten

skal jeg bære eller briste

hvorfor hvorfor

er du her endnu

glemmer du

venter jeg

og ved enden af alting brænder jeg nok endnu

(ender verden)

(sidste dag med dig)

(det sidste af dig)

(den sidste dig og mig)

glemmer du

venter jeg

og ved enden af alting brænder jeg nok endnu