Hvil sødt
Som var du lagt i dødens skrin
Du min erindrings rose fager og fin!
Du er ej verdens mer, du er kun min
For dig jeg synger, mine tårer trille
Natten er smuk, natten er stille
Dødt! Alt er dødt
I bøgens ly, hvor skovmærker gror
Hvor gerne vandreren kommer
Hvor storken i træet bygger og bor
Og kukkeren synger skærsommer
Ved det spejlklare hav, ved det svulmende hav
Grav der min grav!
Ja, giv mig en grav ved det åbne hav
I ly af duftende bøge
Den vilde rose skal gro på min grav
Ved det spejlklare hav, ved det svulmende hav
Grav der min grav!
