Den sidste turist i Europa

Jeg er kommet for at møde mit Europa Og den vide verden, som engang var min Jeg er kommet for se sandheden i øjnene At vi nu må smage vores egen medicin Jeg har længe været væk og ude af syne Haft travlt med at klare mig og mit Tænk at fællesskab er noget, man ta'r for givet Så længe hver især klarer sig og sit Jeg er den sidste turist i Europa På jagt efter håbet og idéen Jeg må se, om jeg overhovedet ka' finde Overlevende drømme efter pandemien De der før rejste af lyst og glæde Må nu blive og lukke sig inde Jeg er den sidste turist i Europa Jeg' kommet for at møde det igen Og jeg søger i det skrantende Europa Efter det, mange troede på engang Frihed, lighed, broderskab på tværs af grænser Hver en stemme i den store fællessang Jeg vil stå under triumfbuens triumfer Tænd' et lys i en nedbrændt Notre Dame For de der døde i pestens gustne arme Mer' alene end nogensinde før Jeg er den sidste turist i Europa Og rastløst flakker jeg om Gennem Bergamos ligfyldte gader Via Dolorosa når jeg endelig til Rom Fra Campo di Fiori lyder skrigerens skrig Il tricolore går på halv Historien gentager sig i katakombernes mørke Og Romerrigets storhed og fald Jeg har brækket mig i Amsterdams kanaler Slået telt op midt i Bois de Vincennes Trukket vod i Seinen under Pont Neuf I jagten på en mening, jeg ikk' kunne finde Jeg har et ærinde overalt i Europa Hvor sammenhængen har, har lidt et forlis Hvor tanken om en mand, et land, en stærk nation Samler tavse stemmer op i tusindvis Jeg har stået der ved muren i Berlin Set en bitter skæbne hjemsøge et folk Taget friheden tilbage i et sprog, som Som ikke længere har brug for nogen tolk Jeg har råbt "Hey" efter en mand på London Station "Er det her vejen til, til Mandalay?" Han svarede: "Don't you, don't you ever 'hey' at me" Vi går ad flotillens gamle vej But you will never, you will never walk alone Snart vil andre lande følge efter dig Transfervinduet står fuldstændig åbent Vi er alle i en liga hver for sig Du er som Fugl Fønix, mit Europa Skamskudt, pjusket som et tåget deja vu Er der nogen hjemme til at ta' i mod dig Når du rejser dig af asken påny? Jeg har levet i den kolde krigs skygge Med et håb forsigtigt spirende frem Som Tjernobyls smeltende reaktor Gik kommunismen nedenom og hjem Vi andre kom og så og sejred' Og det' endda helt ad, helt ad helvede til Det' kapitalens brutale logik Den ved nøjagtig, når den skal slå til Jeg er den evige turist på charter Og om lidt så flyver jeg ud Mod et nyt og forgældet Europa Som rådvildhedens tavse sendebud Der går et spøgelse igennem mit Europa Som ikk' engang Karl Marx ku' ha' forudsagt En kollektiv straf for svig og smerte For at bryde en indgået kontrakt Vi, der lovede hinanden bod og bedring Dengang Stasi stak den sidste delinkvent Ser med feberhede øjne ind i spejlet Ser en fortid, vi ikk' ka' vær' bekendt For du' alene nu, mit Europa Og hvem vil længere tale din sag? De tomme gader vil stå for altid, klart I respiratorens hæse åndedrag Jeg er den sidste turist i Europa Til at svare på: "Hvor blev I af?" Jeg er den første turist i Europa Til at møde en ny og anderledes dag