Katten

Så snart det bli'r mørkt, møder du katten

Hvad katten den vil, er der ingen men'sker, der ved

Sprækkerne i dens øjne er dybe som natten

Du kan let blive fuldstændig væk, når du kigger derned

Den kommer omkring, hvor hjerterne banker

Og ku' sagtens spinde en ende, bare den gad

Over for den kan du røbe de sorteste tanker

Den har stort set nok i sig selv, er komplet ligeglad

Den, der gemmer til mørket, gemmer til katten

Den ting, du finder i dagslys i mørket er den pluds'lig væk

Katten ved udmærket godt, hvad der blev af den

Selvom du spør' li'så pænt du kan, den skænker dig ikke et eneste blik

En tid er den væk og så pluds'lig til stede

Lister omkring i dit græs ud'n at bøje et strå

Vel er den blød, og vil godt gi' dig lov til at kæle

Men kløerne, som den har gemt, skal du nok passe på

Nok er den døv for løfter og løgne

Men har venner i mørket, som pønser i flammernes skær

Hvis du aner en genklang dybt i de sortgule øjne

Er det nok et glimt af din egen natur, som du ser

Den, der gemmer til mørket, gemmer til katten

Den ting, du finder i dagslys i mørket er den pluds'lig væk

Katten ved udmærket godt, hvad der blev af den

Selvom du spør' li'så pænt du kan, den skænker dig ikke et eneste blik

Den skænker dig aldrig et eneste blik

Den, der gemmer til mørket, gemmer til katten

Den ting, du finder i dagslys i mørket er den pluds'lig væk

Katten ved udmærket godt, hvad der blev af den

Selvom du spør' li'så pænt du kan, den skænker dig ikke et eneste blik