Sneen

som sand der forsvinder til intet i vinden

mon andre end ingen har levet så længe

som lyset der ikke kan se sig selv

som ingen kan ligge midt i et fald

som vandet der føder sig selv til døde

du gir hvad du har og tiden der går

som græsset der vokser ind i din krop

som kroppen der visner ind i sit sind

som varmen en sommer vi husker os tomme

vi drømmer om lykke det ved vi jo ikke

som papiret der hviler mens et ord går forbi

en sorg der blir hvid en glæde der sortner

som sneen den rene hvid og alene

ganske få dage

ganske få dage

jorden kommer altid tilbage