Jeg ber' om mer' end jeg kan få,
Langt mer' end jeg kan nå.
Jeg har et temperament for 2,
og kan ikke fald' til ro.
og når de andre ser på dig,
så tror jeg du går fra mig
og mange gange var det mig der blev vred
og dine tårer løb, med min samvittighed.
Selv min allerbedste ven,
kan jeg såre tit igen
mørket samles i mit sind
og jeg famler som en blind.
og nu er jeg ked af hvad jeg gav,
ked af al' de ting jeg sagde
jeg mente det, jo ikke nær så slemt
men hvad gør jeg nu, bare det hele var glemt
Jeg ved det godt, men det for sent nu
Jeg ved det godt, men det for sent nu
Jeg ved det godt, men det for sent nu
Men når jeg falder lidt til ro,
ser jeg du er stadig tro
dine kræfter rækker langt,
skønt jeg gør dig livet trangt
for jeg er stadig fuld af fejl dem der gør mig stejl
og når jeg vågner ved jeg du har grædt
var for hård igen hvornår blir' du træt
Jeg ved det godt, men det for sent nu
Jeg ved det godt, men det for sent nu
Jeg ved det egentlig godt, men det for sent nu
Jeg ved det godt, men det for sent nu
Jeg ved det godt, men det for sent nu
Jeg ved det egentlig godt, men det for sent nu
