Cafe Måneskin

Der var to der fødtes som engle Langsomt visnede vingerne bort Mens de gjorde verden til vane På deres vej til fornuft og til kort Det var først ved verdens ende de kom til sig selv Der var to der fødtes som engle, Ariel Og nu sad de og talte derude Ved et bord med en halv flaske gin Og når de trængte til at synge og danse Tog de på Café Måneskin Hvad de så det var igennem fingre med sig selv Og nu sad de og talte derude, Ariel Hver nat når de kom ind På Café Måneskin Gik en engel og sagde: Giv os vingerne tilbage Hvem vil være en løgn Hvem ved hvor vi er om et døgn Og måtte du leve alle dage Og de talte om angst for at miste Så det at være sammen blev svært Og de talte om at forpligte Sig til hinanden som det de fik lært Alt vi gør det har vi valgt at gøre ved du vel Og de talte om angst for at miste, Ariel Hver nat når de kom ind? På Café Måneskin Gik en engel og sagde: Giv os vingerne tilbage Hvem vil være en løgn Hvem ved hvor vi er om et døgn Og måtte du leve alle dage Som en regnbue ejer vi livet Tiden er det bedste vi har Og i morgen når fuglene vågner Kan vi være så langt væk herfra Kom og sæt dig tæt ind til mig, flyv alligevel Som en regnbue ejer vi livet, Ariel Hver nat når de kom ind? På Café Måneskin Gik en engel og sagde: Giv os vingerne tilbage Hvem vil være en løgn Hvem ved hvor vi er om et døgn Og måtte du leve alle dage