Sindssyge Bertram 2

Ud fra historien der blev fortalt sidst, Ved vi at Sindssyge Bertram var genfødt som ørentvist. Kriblede rundt i Sydhavnen hist og pist, Hævngerrig, vred og på samme tid trist. Krøb tilfældigt indenfor i en lagerhal, Fuld af rustne utætte tønder med kemikalieaffald. Begyndte straks at mæske sig i den lysegrønne væske, Blev med det samme muteret ud i det groteske. Voksede hastigt, blev mer' og mer' grum, Blev til et 2 meter højt ørentvist-monstrum. I pansrede plader, med piskende følehorn, Fosforiserende savl dryppede på jorden. En fremtoning så grim, væmmelig og fæl At den kun var overgået af hans hæslige sjæl. Brød igennem væggen og væltede hen af vejen, Denne dag stod i gengældelsens tegn. Krybende, kravlende, sindssyg og savlende, Bertram er tilbage i dit mareridt. På politistationen var stemningen go' For der var kursus, de så Dødbringende Våben 2. I hele bygningen herskede der fred og ro, Indtil der skete noget ingens øjne ville tro. Bertram smadrede igennem hoveddøren Dobbelt så sindssyg som førhen, drevet af blodtørsten. Igennem foyeren gik et gys, Hans lysende øjne var som rasende stroboskoplys. Rystende tabte receptionisten Sin kaffekop, trådte tilbage udstødte en gispen. 2 betjente råbte: HOLDT! Gjorde skiltet stolt, men til stanglakrids var de solgt. Man sku' være helt utroligt vaks, For ikk' at blive skiveskåret som laks af Bertrams skarpe klosaks. Fler' betjente kom til, imens insekt-psykopaten Knuste glasset i snackautomaten. Med forbenene tog han en Ritter Sport, Så den var med jordbær-yoghurt og smed den bort. Alle enheder blev tilkaldt, Mens politifolkene én efter én faldt. Raserende rendte han rundt på stationen, Ingen kunne få kontrol over situationen, Men lige pludselig blev han ramt i skrinet Af 11 skud, på klos hold, Jens tømte magasinet. Vaklende stod Bertram, rystet i sit kranium, I samme nu ud fra et konferencerum Sprang Ove ind i bæstet med et flying headbutt, Ramte plet med et uppercut, det gik godt Lige indtil han fik trådt på en tabt napoleonskage, Gled faldt ned i en overheadprojektor, slog sin hage. Bertram fangede Jens, ville flå hans krop, Men for enden af gangen blev døren lukket op. Det var kriminalassistent Axel Strøbye Der affyrede en salve bly. Først fra et shotgun, Så fra 2 maskinpistoler, én i hver hånd, Bertram vendte sig om, Grebet af panik, flygtede han ud igennem et vindue. Modstanden var i overkantten nu. Ove og Jens greb flammekaster og raketstyr Og forfulgte den ækle insektfyr.