Den sidste turist

Jeg er kommet for at møde mit Europa

og den gamle verden, som engang var min.

Jeg er kommet for at se, om det er sandhed,

at den nu kun er en rygende ruin.

Jeg var længe borte - alt for længe borte -

fra det fjerne kun jeg hørte brag og skrig,

jeg vil ikke tro, at alt nu er ruiner,

kun en gold arena for den næste krig.

Jeg er den sidste turist i Europa,

jeg tynges hverken af guld eller spleen,

men jeg må se, jeg må vide,

om Europa overho'det kan leve efter kri'en.

De, der før rejste af lyst eller lede -

bli'r borte nu, de søger andetsteds hen.

Jeg er den sidste turist i Europa,

jeg er kommet for at møde det igen.

Jeg har genset Goethes digterhus i Weimar

drukket tusind rosers dufte i Eutin

Og et halvt forkullet bind af Buch der Lieder

Fandt jeg under et teater i Berlin

Jeg har drømt om Dresdens små rokokkogader

Og det gamle Lübecks brogede ghotik

Og et i Leizig nærhed vil jeg høre

Fra en landsbykirke Bethovens musik

Jeg har et ærinde overalt i Europe

hvor kærligheden har lidt et forlis

fra Pere Lachaisse hvor en stenkiste rummer

støvet af Abelard og Heloise

og mellem Parthenons doriske søjler

Pallas Athene med spydet i hånd

gi'r mig mod til at møde min skæbne

i den rette skratiske ånd

Og jeg søger i et blødende Europa

efter det jeg drømte om i mit eksil

kunstens evige farverige blomster

og de stille lærdes gammelkloge smil

Jeg vil høre lærken synge over Norden

alle frie sjæles jublende motiv

for at vise at trods alt hvad vi har mistet

under askenvågne et liv

fordi du er som fugl Fønix Europa

lad dem blot brænde dig og skænde din sjæl

der vil dog altid vokse nye fagre spirer

om din splintrede søjlekapitæ

Jeg var den sidste turist i Europa

der veg forærdet for våbnenes gny

Jeg er den første turist I Europa

Når hun rejser sig af asken, påny