Hun

Hun har altid alt for lidt tøj på

Hun la' alle kigge, hun hader at blive beskyttet

Når hun danser, ved de, hende vil de dø for at få

Selvom hun bli'r jagtet, er hun et rovdyr og ikke byttet

Hun gi'r alle en smagsprøve

Snakken den er gået, siden hun kom

Hun elsker alt opmærksomheden

Sender blikke, man slet ikk' tør at snakke om

Hun lukker øjnene, bevæger sig til sin sang

Hun ved godt, hun leger med ilden, men

Hun har ikk' travlt, og natten den er lang

Kroppen taler for sig selv, så hun forbliver stille

Hun forbliver stille, åh-åh

Ingen ved helt, hvornår hun kommer hjem

Og ingen ved, om hjem er hjemme hos hende selv

For hun er altid alene; stoler ikk' på nogen her

Ingen kender den, hun er

Hun sover ikke om natten

Hendes tanker de er mørke ligesom himmelen

Det eneste, der lyser nu, er månen

Det er der ikke nogen, der kan tåle

Hun lukker øjnene, bevæger sig til sin sang

Hun ved godt, hun leger med ilden, men

Hun har ikk' travlt, og natten den er lang

Kroppen taler for sig selv, så hun forbliver stille

Og det' så tydeligt, at hun hader, den hun er

Hendes mor siger, hun har forandret sig

Spørger: "Hvor er dit gamle jeg?"

Men hun lukker det ude, har ikk' plads til det i hovedet

Kan ikk' finde sig selv i rodet, det der tæller ligger i blodet, og

Der' no way back nu, hun er blevet forladt nu

Åh-åh-åh-uh

Hun lukker øjnene, bevæger sig til sin sang

Hun ved godt, hun leger med ilden, men

Hun har ikk' travlt, og natten den er lang

Kroppen taler for sig selv, så hun forbliver stille

Hun lukker øjnene, bevæger sig til sin sang

Hun ved godt, hun leger med ilden, men

Hun har ikk' travlt, og natten den er lang

Kroppen taler for sig selv, så hun forbliver stille

Forbliver stille

Hun forbliver stille, åh-uh-uh