Hvid nat vil ind
Med tusind års tågede spor på min kind
Der kravler et ubestemmeligt dyr
Du kender dens vilje, den giftige lilje
Jeg har glemt det
Og det vender nu
Nu vender det, det vender nu
Ud over det anvendeligs sug i mit øre
Der kan høre dig
Aksen der skrider med sin duft, der besidder mig for evigt
Vi kalder det, vi kalder det
Det uigenkaldeliges streg i sandet
Oven i alt det andet som ingen kan få fat i
Ikke engang dig
Hvid nat i et sind, der næsten ikke findes
Den findes ikke, men vil ind
Den er knækket på midten med mig midt i den
I krattet forviklet, små røde dryp
Og du har smagt det og spyttet det ud
Nu vender det, det vender nu
Ud over det anvendeligs sug i mit øre
Der kan høre dig
Aksen der skrider med sin duft, der besidder mig for evigt
Vi kalder det, vi kalder det
Det uigenkaldeliges streg i sandet
Oven i alt det andet som ingen kan få fat i
Ikke engang dig
Ikke engang dig
(Hvid nat, hvid nat, hvid nat, hvid nat)
(Hvid nat, hvid nat, hvid nat, hvid nat)
(Hvid nat, hvid nat, hvid nat, hvid nat)
