Peron "Gare Du Nord"

Det skete sidste efterår, Da svalerne fløj Til deres vinterparadis. Jeg tog et tilfældigt tog Ned til Madrid, Til solen, Åh - så varm og blid. Hun stod på ved Gare Du Nord, Og jeg slog blikket ned, Er det, hvad man kalder kærlighed? Mens vi fløj fra station til station, Der hvisked' hun - Hvor var du i hele mit liv? Det skete sidste efterår I byen Madrid. Åh som en smuk tilfældighed Vi dansede gennem parkerne, ænsede kun os selv. Cikaderne besang vort held. Men det lød næsten som et skrig, Da drømmen var forbi. Og hun forsvandt på Peron Gare Du Nord. Men skønt vi skilles, er det ikke helt forbi, For jeg vil aldrig glemme dig, nej, glemme dig I hele mit liv.