Vestenvindens pust over stormfulde hav
Med solen på bølgen der glitrer som rav
Hugormen kryber i klitternes land
Mens marehalmen bryder det fygende sand
Ugleunger tuder fra de visnende graner
Brændeovnens ild fra hjørnet varmer
Ræveungen lister sig ud i aftenvinden
Og efterårets havgus stikker på kinden
Bølgerne buldrer i brændingens skær
Mens skyerne trækker fra havet nær
En strandløber piler henover sandet
Mens sælen boltrer sig i vandet
Åh så fredfyldte, ved da ej de skal dø
Her har jeg sjælefred
Det er her jeg føler mig hjemme
Alt lever her med evigt liv
Thi minderne vil jeg aldrig glemme
