Stormfulde hav

Vestenvindens pust over stormfulde hav Med solen på bølgen der glitrer som rav Hugormen kryber i klitternes land Mens marehalmen bryder det fygende sand Ugleunger tuder fra de visnende graner Brændeovnens ild fra hjørnet varmer Ræveungen lister sig ud i aftenvinden Og efterårets havgus stikker på kinden Bølgerne buldrer i brændingens skær Mens skyerne trækker fra havet nær En strandløber piler henover sandet Mens sælen boltrer sig i vandet Åh så fredfyldte, ved da ej de skal dø Her har jeg sjælefred Det er her jeg føler mig hjemme Alt lever her med evigt liv Thi minderne vil jeg aldrig glemme