Åh isnende vind, blæs liv i mit blege ansigt
Giv mig rødmende kinder, giv mig gus fra havet
Lad mig mærke og lad mig så forsvinde
Som dug for solen, som sol i hav
Jeg bukker nådigst under
Som den frosne spurv på gren i skov
Blir stum som fugl i aftenstunder
Og føjer naturens lov
Min gang på jord, er gået på hæld
Min krop den er som efteråret
Jeg falmer ligeså stille
Jeg føler med de visne blade
Der som jeg, langsomt daler mod jord
Lad mig blot tage en sidste dans
Mens jeg stadig kan stå
Kulden bider og mine ben
Kan mig knapt nok bære
Jeg føler jeg husker, det jeg ej skulle glemme
Som om det er af betydning nu
Tiden smuldrede mellem mine fingre
Jeg føler jeg gerne ville leve lidt endnu
